• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Åbningtider og Ferier

    Lægens og sygepejerskernes telefontider: Dagligt 08:00-09:00 Telefonisk tidsbestilling, receptfornyelse, osv: Dagligt  9:00 -12:00 samt Mandag, tirsdag, torsdag 13:00-14:30 Åbningstider: Mandag  08.00-15.00 Tirsdag  08.00-15.00 Onsdag  08.00-15.00 Torsdag  08.00-16.15 Fredag  08.00-13.00 Lørdag  Lukket Søndag  Lukket Ferie og lukke dage:        

    læs mere
  • Andre faggrupper

    Her er en oversigt med kontaktoplysninger på nogen udvalgte samarbejdspartnere: ØRELÆGER Ørelæger Tommerup og Felding, Gartnerivej 5, Holstebro 97 40 23 22 Øreklinikken, Clausen og Lindhardt, Merkurvej 202, Herning 97 12 11 12 Ørelæge Claus B. Larsen, Østergade 3, Skive 97 52 50 00 Ørelæge Peter Poulsen Lille Sct. Mikkels Gade 4, 8800 Viborg, tlf 86 Continue Reading

    læs mere
  • Nyttige app’s og links

    Nyttige links til forskellige hjemmesider:  Alment: Informationer om alskens sygdomme og tilstande på Netdoktor.dk Forskellige patientforeninger (link til dr.dk) Graviditet Fosterdiagnostik og nakkefoldsskanning. Informationsfolder fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til dig, der er gravid, fra sundhedsstyrelsen. Nye retningslinier vedr graviditet og ”lussingesyge” (den 5.børnesygdom) Information om kemiske stoffer i produkter til gravide og småbørneforældre Børn Sundhedsstyrelsens vejledning om at forebygge vuggedød Sundhedsplejerskerne Syge børn – hvad kan jeg gøre Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Selvbetjening Tryk på LOGIN-knappen i højre side. Bestil tid Forny recepter på fast medicin Skriv til lægen Læs beskeder fra lægen  Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en Continue Reading

    læs mere

Der har i medierne været meget fokus på depressionsmedicin og gravide.
Her kan du læse IRF’s patientvejledning om det:

Depressionsmedicin under graviditet: Tal med lægen om fordele og ulemper

Flere undersøgelser har givet mistanke om, at behandling af gravide med medicin mod depression kan øge risikoen for misdannelser eller fødselskomplikationer hos barnet. Selvom risikoen er lille er det ikke ligegyldigt, hvilken medicin du tager mod depression, når du er gravid. Med vores nuværende viden synes lægemidler, som indeholder SSRI-medicinen citalopram eller sertralin samt især de ældre typer af depressionsmedicin – kaldet tricykliske antidepressiva (TCA) – at være forbundet med den mindste risiko.  Tal med lægen om fordele og ulemper ved behandling i den aktuelle situation.

Skal depression hos gravide behandles?

Depression er en alvorlig sygdom, som ca. 5-10 ud af 100 gravide menes at få. En ubehandlet depression eller angsttilstand kan – afhængigt af sværhedsgraden – give et øget stressniveau med øget risiko for lav fødselsvægt hos barnet, alkoholmisbrug, selvmord osv. Derfor er det vigtigt at tage en depression hos gravide alvorligt. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er har kvinder i 2,4 % af alle graviditeter, fået nyere antidepressiv medicin af typen SSRI (serotonin-genoptagelses-hæmmere).

Behandling uden medicin, dvs. forskellige former for psykoterapi og støtte, er vigtigt, og vil i mange tilfælde kunne stå alene i en behandling af depression under graviditet. Men i nogle tilfælde er der også brug for medicin.

Hvad er faktum om medicin mod depression hos gravide?

Gravide er ikke en gruppe, der normalt bliver undersøgt, når producenterne udvikler ny medicin. Det skyldes, at man ikke vil udsætte et foster for ukendte bivirkninger af ny medicin. Men det betyder samtidig, at virkningen af ny medicin på gravide ikke kendes fra studier med mennesker.

Der vil derfor altid være en risiko for påvirkning af barnet, når gravide får medicin. Denne risiko skal opvejes mod, hvor vigtigt det er, at kvinden bliver behandlet.

Den risiko, der er ved at bruge antidepressiv medicin under graviditet er dog meget lille.
Og resultaterne er til en vis grad behæftet med usikkerhed. Undersøgelserne er nemlig lavet ved at man spørger mødre til børn med misdannelser om deres medicinforbrug under graviditeten. Man har konstateret en let øget risiko for misdannelser hos barnet hos de kvinder der havde fået bestemte typer antidepressiv medicin, bl.a. medicin af typen SSRI.

Hvad er den bedste behandling af depression hos gravide?

Det er en specialistopgave at behandle en gravid kvinde for depression. Kvinden bør selv være med til at tage beslutningen om behandling, da hver behandling er individuel, og fordele og ulemper skal holdes op mod hinanden.

Hvis der er brug for medicin af typen SSRI mener man, at medicin med de virksomme stoffer citalopram og sertralin er de typer SSRI, hvor der er mindst risiko for alvorlige bivirkninger hos barnet.

En ældre type af medicin mod depression, de tricykliske antidepressiva – forkortet TCA – også kan være en mulighed, da denne type har været på markedet i længere tid uden at man har set alvorlige bivirkninger hos fostret. TCA giver dog større risici for ubehagelige bivirkninger hos moderen. Nortriptylin menes at være det mindst risikable valg af TCA i den forbindelse.

Under amning er medicin med TCA (nortriptylin) og SSRI’et sertralin de bedste bud.

Hvilken medicin kan være risikabel under graviditet?

Medicin med det virksomme paroxetin (Seroxat, Paroxetin) har vist en let øget risiko for medfødte misdannelser, herunder hjertemisdannelser, i 1-3 måned (1. trimester). Den eventuelle risiko svarer ca. til, at risikoen for at føde et barn med misdannelser er øget med ca. 1 % i forhold til, hvis moderen ikke har fået et SSRI. Det betyder én graviditet mere ud af 100 graviditeter end normalt.

Selv om tallene er usikre, bør kvinder derfor så vidt muligt undgå medicin med stoffet paroxetin under graviditet. Der er højst sandsynligt ikke sket skade, hvis en kvinde alligevel har brugt paroxetin under sin graviditet. Alligevel kan det være en god idé at tale med lægen.

Stoffet fluoxetin (Fontex, Fondur, Fluoxetin, Flutin mfl.) har på det seneste vist en lignende øget risiko for hjerte-kar misdannelser som paroxetin. Lægemiddelstyrelsen har siden 2004 fået indberetninger om 2 dødsfald af nyfødte af mødre, der har taget fluoxetin. Dette ud af i alt 20 indberetninger om bivirkninger ved nyfødte børn hos kvinder, der har brugt antidepressiv medicin under graviditet. Derfor anbefaler vi fortsat, at fluoxetin ikke er førstevalg under graviditet, men at man primært vælger et andet SSRI.

Man bør desuden være særligt tilbageholdende med at bruge de nyeste antidepressiva, hvis sikkerhed under graviditet er mindre kendt. Det gælder blandt andet medicin med escitalopram (Cipralex, Seroplex, Entact, Esertia), venlafaxin (Efexor, Vandral, Venlafaxin), duloxetin (Cymbalta, Xeristar, Yentreve) og mirtazapin (Arintapin, Mirtazapin, Combar, Remeron).

Nyere studier har desuden vist, at nyfødte børn har en forøget risiko for at få et alvorligt fald i blodets indhold af ilt lige efter fødslen (Persistent Pulmonary Hypertension of the Newborn, PPHN), hvis deres mødre har fået en medicin med SSRI i graviditeten. Faldet i iltindhold skyldes, at et højt blodtryk i lungerne hindrer den normale åbning af barnets lungeblodkar. Normalt kan ca. 2 ud af 1000 graviditeter resultere i denne lidelse, mens det ved brug af et SSRI er øget til 5 ud af 1000. Risikoen synes ikke at være øget ved brug af anden antidepressiv medicin (tricykliske antidepressiva, TCA).

Hvad kan man selv gøre?

Så snart du er klar over, at du er gravid, eller du gerne vil være det, og du er i behandling for depression, bør du tale med lægen om at få den rigtige behandling. Du bør ikke stoppe med at tage medicin på egen hånd.

Hvis du er i medicinsk behandling for depression kan det være en god idé at benytte sygehusets tilbud om en scanning i uge 21. På det tidspunkt vil man kunne se, om fostret er sundt udviklet.

Hvis du har brugt medicin af typen SSRI (citalopram, sertralin, fluoxetin, paroxetin mfl.) eller SNRI (fx venlafaxin, duloxetin) under graviditet er det en god idé at fortælle det til din jordemor og personalet, der hvor du skal føde. Dette for at forebygge komplikationer som et fald i blodets iltindhold (PPHN), hvor barnet kan få en hurtigere vejrtrækning og blåfarvning af huden indenfor de første 24 timer.

Kilde:http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/kvinder_og_medicin/gravide_og_medicin/depressionspiller_og_graviditet.htm